Godkendte fornavne

Et barn skal have mindst et fornavn. Som fornavn må man ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for barnet. Et fornavn skal være godkendt, og Familiestyrelsen har udarbejdet en liste over godkendte fornavne .Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal have et fornavn, som ikke er godkendt, er der mulighed for at søge om godkendelse af navnet. Ansøgningen skal være begrundet, og indgives til kordegnen. Her kan du også få yderligere rådgivning og oplysninger.

Efternavn

Et barn skal have ét efternavn. Man kan have flere for- og mellemnavne, men kun ét efternavn. Til efternavn kan vælges et navn, som barnet har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til eller et patronymnavn,dvs. mors eller fars fornavn efterfulgt af -søn eller -datter. To navne, som barnet begge har ret til at bære som efternavn, kan forbindes med bindestreg, og bliver således til ét efternavn. Endvidere kan gives et ikke-beskyttet (frit) efternavn. En gang årligt offentliggøres hvilke efternavne, der ikke er beskyttede. Listen kan ses her .

Mellemnavn

Man kan, men skal ikke give sit barn et eller flere mellemnavne. Et mellemnavn har som hovedregel efternavnskarakter. Det kan være et navn, der har været mellemnavn i slægten i mange år eller f.eks. et af forældrenes efternavne.

Eksempel: Mor hedder Pernille Hansen og far hedder Peter Skov. De navngiver deres barn:

Fornavn: Rasmus
Mellemnavn: Skov
Efternavn: Hansen

Et mellemnavn vil senere kunne tages til efternavn.

Til mellemnavn kan man også få et godkendt fornavn, der betegner det modsatte køn. Dette mellemnavn vil dog ikke siden kunne tages til efternavn.

Yderligere oplysninger findes i selve navneloven og du er også velkommen til at kontakte sognepræsten, hvis du har spørgsmål.