Vielse og velsignelse

Vielse

For at blive viet i kirken skal mindst en af parterne være medlem af folkekirken.

Ønsker I at blive viet i en af kirkerne i Torkilstrup - Lillebrænde eller Gundslev sogne, skal I kontakte sognepræsten for aftale om dato og tidspunkt. Inden I kan blive gift, skal I aflevere en prøvelsesattest (se nedenfor) samt oplyse hvem der skal være vidner til jeres vielse. Inden vielsen mødes I og præsten til en samtale.

Udover dette er der ingen krav for at blive gift i kirken. Det er ikke nødvendigt at have mange gæster eller dyrt tøj. Man kan sagtens blive viet i kirken i sit hverdagstøj, man kan have få gæster eller blive viet med kirkens personale som vidner.

Prøvelsesattest

Før I kan blive gift, skal der foreligge en prøvelsesattest, som ikke må være over 4 måneder gammel på vielsesdagen. Attesten dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Attesten fås ved at udfylde en ægteskabserklæring via http://www.borger.dk.spørgsmål/ Når I modtager prøvelsesattesten fra kommunen, skal den sendes/afleveres til kordegnekontoret.

Spørgsmål i forbindelse med Ægteskabserklæringen kan rettes til Borgerservice.

Navneændring på bryllupsdagen

Man kan søge om at ændre sit navn på bryllupsdagen, således at det nye navn kommer til at fremgå af vielsesattesten. Ansøgning sker via http://www.borger.dk/

En navneændring i forbindelse med vielse, hvor parret opnår navnefællesskab, er gratis. Navneændringen kan anmeldes inden vielsen, således at den træder i kraft på vielsesdagen. Hvis ansøgning om navneændringen afleveres senere end 3 måneder efter vielsen, skal der betales gebyr for ændringen.

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Et borgerligt indgået ægteskab kan blive velsignet i kirken.

Ønsker I en kirkelig velsignelse i en af kirkerne iskal I kontakte sognepræsten for aftale om dato og tidspunkt. Inden velsignelsen mødes I og præsten til en samtale.

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies