De to menighedsråd har nu sammen med både Provsten og Biskoppen gennemført processen vedr. ny præst til Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev Sogne. Vi glæder os meget til at byde Sidsel Hjort Mikkelsen velkommen. Sidsel er nyuddannet, og derfor skal der først være ordination i Maribo Domkirke tirsdag den 25.6. kl 16.30 inden vi kan få hende indsat i vores pastorat.

https://www.lfstift.dk/nyheder-fra-stiftet/aktuelt-2024/ordination-den-25-juni-kl-16-30-i-maribo-domkirke

Til ordinationen er alle velkomne, så har I tid og mulighed, så lav en tur til Maribo.

Sidsel flytter sammen med Jonas ind i præstegården i løbet af sommeren, og vi planlægger at lave indsættelsesgudstjeneste den 11. august om eftermiddagen i Torkilstrup Kirke med efterfølgende  kaffe og mulighed for at hilse på. Her håber vi selvfølgelig at så mange som muligt vil komme forbi og være med til at byde Sidsel og Jonas velkommen.

Sidsel vil i løbet af de kommende uger skrive en hilsen og præsentere sig selv her på hjemmesiden.


Tilbage til liste