1. september var vi på en dejlig sensommertur.
Efter gudstjenesten i Torkilstrup Kirke holdt bussen og vores guide AnneMette Agdal klar til at køre os til Fanfjord Kirke, hvor vi nød udsigten og de skønne kalkmalerier. Herefter gik turen rundt om Noret til Stege, hvor vi spiste en lækker frokost på Det gamle Bryghus. Eftermiddagen bragte os til Nyord - den bilfri by - hvor vi gik i den lille kirke og rundt i de små bygader. Enkelte fik også shoppet i de små fine butikker.
På hjemturen gjorde vi stop med udsigt til Farøbroen og nød Tanias skønne kanelkage til en kop kaffe/the. Tak for en dejlig dag til de fremmødte.
Med venlig hilsen Menighedsrådet.
Tilbage til liste