Sommertur for Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev Sogne
Søndag d. 13.08.2023 kl. 10:00 med afgang fra Torkilstrup Kirke og tilbage senest 17:30
Så er det igen tid til årets sommertur og vi glæder os meget til en hyggelig dag, sammen med jer.
Det bliver samme koncept som sidste år, men med nye oplevelser.
Vi starter med gudstjeneste i Torkilstrup Kirke kl. 10:00
Herefter skal vi på bustur sammen med vores dygtige guide Anne-Mette Agdal.
Turens første stop er Restaurant Fjorden ved Nakskov. Her venter en lækker hjemmelavet buffet og smuk
udsigt. Vi hører om Hestehovedet og om Naturpark Nakskov Fjord samt ser på Danmarks længste badebro
og Naturlandets spot på stedet.
Efter frokost kører vi til Frederiksdal Gods og Kirsebærvin, som Anne-Mette fortæller om og hvor der vil
være tid til at kigge sig omkring og evt. handle i butikken.
Herefter kører vi ad små veje til Pederstrup og Reventlow-parken, hvor vi holder et kaffestop i det fri.
Efter kaffen vender vi hjemad og hvis der er tid, kører vi så tæt på Dodekalitten som muligt.
Hele dagen koster kun 100 kr. pr. person og alle aldre er velkomne!
Hvis du/I ønsker at deltage, sker tilmelding hos Trine Steenstrup, på telefon 40164219 eller mail til
trine-steenstrup@me2net.dk. Turen har begrænset antal pladser.
Ved tilmelding oplyses konto nummer til betalingen, når der er betalt, er tilmelding er endelig.
Tilmeldingsfrist er senest 09.07.2023
Vi glæder os til en dejlig dag på smukke Lolland i godt selskab!
Tilbage til liste